Race summary | Copenhagen Half Marathon 2018 |
Country | Denmark |
Date | 15.09.2019 |
Weather | 15-17 degrees C, partly sunny, windy |
Pro | World class route and organisation, great atmosphere in Copenhagen, WORLD RECORD BY GEOFFREY KAMWOROR |
Con | (Myself ill) |
Time | DNS |
COPENHAGEN HALF MARATHON 2019
Før noget andet i denne “beretning”: Der blev sat VERDENSREKORD på halvmaratondistancen i København denne søndag d. 15 september 2019!
Geoffrey Kamworor fra Kenya løb det perfekte løb og smadrede en ny rekord i bordet, 58.01, fuldkommen magisk!
Kæmpe tillykke til ham og til alle de mennesker, der har arbejdet i så mange år for at få denne rekord i hus ved dette vidunderlige løb, Copenhagen Half Marathon. Så tillykke, Jakob Larsen, direktør for Dansk Atletik Forbund (DAF), og hele din stab, og ditto til Spartas Dorte Vibjerg og hendes team. Sikke en rekord, sikke en lettelse. Nu er I historiske!
Nå, men dette her er slet ikke “min” beretning fra dagen, for jeg løb desværre slet ikke med grundet sygdom. Men jeg sad foran live-stream tranmissionen og fulgte slagets gang, det var vildt spændende!
Så hvad er dette ? Det er først og fremmest ovenstående hyldest. Og det er et par billeder fra EXPO’en og et par billeder fra pressekonferencen, som jeg havde æren af at overvære. Og så er det sidst og til evt. inspiration en samling af mine tidligere beretninger fra dette løb, en lille retrospektiv tur tilbage i tiden, ja, helt tilbage til VM i Halvmaraton i 2014, hvor denne fortælling retteligt starter.
Tillykke igen – og tillykke til alle deltagerne ved årets løb, flot klaret!
vh. Tor Rønnow
FREDAG
Afhentning af startnummer i Spartahallen, her følger nogle stemningsbilleder.
Torben Simonsen, direktør for H.C.Andersen Marathon i Odense, endnu et klasseløb på dansk jord, både med halv- og helmarathon. Løbet finder sted næste gang d. 29 september, jeg kan på det varmeste anbefale dette løb!
Nå… inden for i Sparta-hallen hér…
… og er en halv flakse vin ikke nok, så prøv en hel i 2020: Telenor Copenhagen Marathon d. 17 maj 2020, https://copenhagenmarathon.dk/
De lange distancer skal bare løbes i CEP-kompressionsstrømper, sådan er det! Basta!
Wall of Runners – Copenhagen Half Marathon 2019.
LØRDAG
Et par stemningsbilleder fra pressemødet på Island Hotel Copenhagen.
Tak for hyggeligt snak til Maja Alm, tidligere 7-dobbelt verdensmester (!) i orenteringsløb, og nu på vej over i de klassiske atletikdiscipliner. Maja VANDT faktisk DM i halvmarathon denne søndag foran Anna Holm (der var mester i år 2017). En voldsom og flot debut på distancen, må man sige!!!
Tak for dette billede.
Så gik pressemødet igang, vi ser fra venstre Thijs Nijhuis, Abdi Ulad (som vandt!) og norske Sondre Moen, der løb 1.00.20, heftige sager!
Anna Holm, Maja Alm… og Jakob Larsen og Dorte Vibjerg.
Spørgerunden om de personlige forventninger og tanker begyndte…
… nogle smilede mere end andre…
… dette kan ingen vist stå for.
Adbi proklamerede, at han ville sejre, og det fik han ret i, viste det sig. Tillykke, ven.
Konkurrenter på ruten – gode venner uden for. Sådan!
Kamworor besvarer spørgsmål, smilende og høfligt. En sand mester værdigt.
To dejlige og ret hurtige damer, Anna og Maja.
Og tak til Mr. Kamworor for dette billede!
SØNDAG
Det blev en DNS for mit vedkommende. Men, ja, livet er stadigt rigt. Og det glæder mig så usigeligt for DAF og Sparta, at verdensrekorden kom i hus!
DET RETROSPEKTIVE LOOK PÅ COPENHAGEN HALF MARATHON
Her en oversigt over Tor Rønnows løbsberetninger igennem årene og med udvalgte, repræsentative fotos herunder.
VM Halvmarathon Copenhagen 2014: http://www.temperance.dk/blog/stories/VM_Halvmarathon_Copenhagen_2014_Tor_Ronnow.htm
Copenhagen Half Marathon 2015: http://www.temperance.dk/blog/stories/Copenhagen_Half_Marathon_CPHHALF_2015_Tor_Ronnow.htm
Copenhagen Half Marathon 2016: http://www.temperance.dk/blog/stories/Copenhagen_Half_Marathon_CPHHALF_2016_Tor_Ronnow.htm
Copenhagen Half Marathon 2017: http://www.temperance.dk/blog/stories/Copenhagen_Half_Marathon_2017_Pictures_Tor_Ronnow.htm
Copenhagen Half Marathon 2018: http://www.temperance.dk/blog/stories/Copenhagen_Half_Marathon_2018_Pictures_Race_Report_Tor_Ronnow.htm
VM HALVMARATHON COPENHAGEN 2014
Copenhagen Half Marathon blev grundlagt med dette VM i halvmaraton, som blev DAF og Spartas svendebrev bestået med guldmedalje. Det er blevet en tradition at fejre/mindes denne dag, datoen d. 29 marts (2014), og selve dagen og løbet står for mig som den vel mest perfekte løbsoplevelse til dato: perfekt løbevejr, flot solskin, hundredetusindevis af tilskuere langs ruten og et perfekt afviklet arrangement med +30.000 deltagere rundt i København.
VM halvmaraton blev også det første løb med et større tilrend af VIPs/kendisser, her fx Thomas Skov Gaardsvig og Nikolaj Koppel…
… start og mål ved foden af Christiansborg (!)…
… kæmpe tilskueropbakning…
… og først i mål: Kamworor (ikke på dette foto).
COPENHAGEN HALF MARATHON 2015
Med VM halvs succes blev det ellers traditionsrige “Powerade halvmaraton (Sparta)” genfødt som Copenhagen Half Marathon ået efter, altså i september år 2015. Her blev der afholdt pressekonference…
.. fx deltog det danske topnavn Henrik Them…
… og året talte igen adskillige kendisser, her fx tidl. fodboldsspiller Christian Poulsen…
… og sjove indslag, her faktisk undertegnede, der tilmed fik 2-3 minutters direkte TC-tid i DR-transmissionen af løbet.
Min medløber var iøvrigt TV2 sportsvært mv. Christian Müller Bækgaard.
En ny fantomrute var blevet udtænkt af Jakob Larsen, Sparta og amerikanske David Katz, der bl.a. har været ansvarlig for ruten til New York City Marathon i en menneskealder, foruden en række andre internationale løb og begivenheder, herunder OL.
Som et særdeles festligt indslag var den Dannebrogsbelagte Frederiksberg Allé en del af turen.
Vinder blev Bredan Karoki i en flot tid, men stadig et stykke fra verdensrekorden.
COPENHAGEN HALF MARATHON 2016
Karoki var tilbage året efter, det var Poulsen også, her i godt selskab med håndboldspiller og nu landstræner Klavs Bruun Jørgensen…
… forskellige charity-tiltag så dagens lys…
… og vi fik endnu en flot dag rundt i København, dog ingen back-to-back sejr for Karoki og ingen verdensrekord, selv ikke med de forbedringer af ruten, man havde fortaget.
COPENHAGEN HALF MARATHON 2017
2017 – uha. Jeg tror, alle der var med, tænker… UHA!
Optakten var ellers god og fredelig…
… arrangørerne var glade og meget forventningsfulde…
… kendisserne tog det også afslappet, selv få minutter før start (teaterdirektør Jon Stephensen og radio/TV-vært Adam Duvå Hall)…
… turen startede ud i flot solskin som her ved Trianglen, Østerbro…
… men efter godt 1 time trak et uvejr ind over København…
… med epicentrum over… Øster Allé = målområdet for løbet!
Og absurde scener som dette udspillede sig, 2 mennesker blev ramt af lyn (!) og løbet blev officielt suspenderet. Keroben vandt, ingen verdensrekord.
Der gik ikke mange timer, før de mere muntre versioner af billedserien kom på banen. Tak, Photoshoppere.
COPENHAGEN HALF MARATHON 2018
Puha, skulle dette gentage sig ? Man holdt vejret på forhånd… alle bekymringer var dog spildte, vi fik endnu en flot dag, MEN – ingen rekord!
På EXPO mødte jeg eliteløber Anna Holm, der desværre var skadet og ikke skulle deltage selv; til gengæld talte vi om Petra Desert Marathon og dét kom der så i år denne oplevelse ud af: http://www.temperance.dk/blog/2019/09/16/petra-desert-marathon-2019/
På løbsdagen atter hej til Christian Poulsen, der endnu engang imponerede alt og alle med en vanvittig flot sluttid.
Og som vanligt myldrede det med kendisser, hér skuespiller og nu succesfuld forfatter Pelle Hvenegaard…
… her den fantastisk smukke start på løbet…
… kæmpe opbakning rundt om i brokvartererne, hér Dronning Louises Bro…
… smittende korsang på Frederiksberg…
… og smukke omgivelser…
… Børsen og Christiansborg med blå himmel og glade løbere…
… og dét særligt efter målgangen efter godkendt indsats, her fx 2-timers fartholdergruppen. Men – stadig ingen verdensrekord
Dén fik vi så i år på den nu historiske dag d. 15 september 2019 og sikke en kulmination på alle disse forudgående anstrengelser. TILLYKKE!
Og dermed slut på denne “beretning” / historiske ridt, vh. Tor Rønnow